Fashionabel advokat

I den erhvervsklub, jeg er medlem af, har vi den faste ordning, at nye medlemmer får tildelt et hel times taletid på et møde til at præsentere sig selv, og det har jeg faktisk altid ment er rigtig godt, fordi vi andre på den måde får et indgående kendskab til vores nye medlems erhvervsmæssige karriere, ligesom vi selvfølgelig også får lidt kendskab til vedkommendes privatliv.

I går var det Asger, der som nyt medlem skulle krænge dele af sit liv ud for os andre, og det var en ganske spændende præsentation, han præsterede. Asger er jurist og er for nylig flyttet her til byen, hvor han er blevet partner i byens gamle, hæderkronede advokatfirma. Han har faktisk købt sig ind i firmaet ved at overtage den andel, som et af vores tidligere medlemmer havde.

Boligadvokat i København

Asger fortalte, at han i de første år efter at have afsluttet jurastudiet på universitetet havde haft ansættelse i et ret stort advokatfirma, hvor han primært fungerede som boligadvokat i København. Det med at beskæftige sig det meste af tiden med bolighandler var ikke ligefrem hans drømmejob, men han skulle nødvendigvis have gjort sig nogle erfaringer indenfor juraen, før han følte sig klædt på til at klare mere udfordrende opgaver.

Efter nogle få år på det advokatkontor valgte han at søge en ledig stilling i en stor bank, der beskæftiger et større antal jurister. Det var også et udmærket job med temmelig udfordrende opgaver, men med tiden blev det alligevel lidt ensformigt efter Asgers smag, for alle opgaver handlede trods alt om finansielle aktiviteter.

Familieadvokat

Så der gik igen kun nogle få år, før han fik lyst til at kaste sig ud i nye udfordringer. Asger fortalte, at han i et stykke tid havde haft et ønske om at virke som familieadvokat, for han holdt meget af kontakten med mennesker i det hele taget, og i funktionen i banken var det ikke så tit, at han kom i nærkontakt med kunderne.

Hans ønske var gået i opfyldelse ved noget af en tilfældighed. På en konference havde han mødt en af sine studiekammerater fra universitetet, og vedkommende havde fortalt, at de på det advokatkontor, hvor han var ansat, indenfor få måneder havde mistet to kolleger, der var rejst til andre jobs, så nu stod de i firmaet helt uden familieadvokater, og der var ganske enkelt så mange arbejdsopgaver af øvrig art, at ingen af de tilbageværende advokater havde tid til at påtage sig flere opgaver.

Asger havde selvfølgelig straks tilbudt sin hjælp, og det hele endte med, at han forlod sit job i banken og lod sig ansætte i det samme advokatfirma som studiekammeraten. Og her var Asger efter eget udsagn havnet på den rette hylde, og han nød sit arbejde i alle de næsten 15 år, han arbejdede i det firma.

Men på et tidspunkt ville han altså gerne være partner i et advokatfirma, og det var derfor, at han havde købt sig ind i firmaet her i byen, hvor han i øvrigt også primært vil tage sig af sager, der har med familieret at gøre.

You may also like