FAQ

Hvordan booker jeg en stand?

Du kan booke en stand under "Lej en stand".

 

Hvad sælges til Fashion Flea?
Der bliver solgt secondhand tøj, sko, tasker, accessories, smykker og lignende til kvinder. Varegrupper, der er langt fra førnævnte, er ikke tilladt at sælge til Fashion Flea med mindre andet er aftalt. Der skelnes mellem privat og erhvervsstande, hvor stande lejet af private er til salg af secondhandvarer fra egen garderobe. Erhvervsstande lejes, hvis det drejer sig om nye varer eller større varepartier. Ønsker du at leje en erhvervsstand, kan du sende din forespørgelse til sales@fashionflea.dk.

 

Opstilling af stand
e
Dørene åbnes for standlejere kl. 8:45, og standen skal være klar senest kl. 10:00, hvor der åbnes for besøgende.
Hvis man ikke er kommet kl. 9:45, mister man sin stand. Penge gives ikke retur.

 

Hvor skal jeg stå?

 Efter bestilling af stand modtager du en ordrebekræftelse, som du bedes udskrive og medbringe til Fashion Flea. Borde/stande vil på dagen være markeret med navn og standnummer, og du får oplyst netop dit standnummer af Fashion Flea's personale, når du ankommer. Hvis du har problemer med at finde din stand eller har andre spørgsmål, kan du tage fat i Fashion Flea-folkene på gulvet.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at deltage?

Fashion Flea kan som udgangspunkt ikke refundere pengene for standen. Du er dog velkommen til at sælge din stand videre i tilfælde af sygdom eller manglende mulighed for at deltage. Fashion Flea vil forsøge at være behjælpelig med dette ved at oprette en venteliste.

 

Hvad skal jeg selv ha' med?
Du skal selv medbringe tøjstativ(er) samt poser, byttepenge samt kasser til evt. at stille ting på eller lægge ting i. Fashion Flea sørger for borde (hvis dette er blevet booket forinden) samt to stole til hver stand.

 

Hvornår pakker man sin stand sammen?
Standene pakkes først sammen efter kl. 16:00 af hensyn til besøgende sidst på dagen. Der må ikke bæres ting ud inden dette tidspunkt.

 

Må jeg uddele flyers eller andet reklamemateriale?
Nej, dette er ikke tilladt uden at der på forhånd er indgået en aftale med Fashion Flea. Hvis man gør dette alligevel, kan det medføre bortvisning.