Nåede du ikke at få en stand?
14. December 2011
...så har vi oprettet en venteliste i tilfælde af afbestillinger til "Trendsales loves Fashion Flea" d. 4. februar 2012. For at komme på ventelisten skal du skrive en mail til mail@fashionflea.dk med "Venteliste" i emnefeltet samt dit navn. adresse og telefonnummer i selve mailen.
Første Flea i 2012
05. December 2011
Så har vi en dato klar til jer - og lidt til…
Den 4. februar 2012 samarbejder Fashion Flea & Trendsales nemlig om et endnu større flea! Sammen stabler vi Københavns største secondhand tøjmarked for kvinder på benene med over 110 stande. Vi er begge vilde med secondhand og derfor glæder vi os meget til, at tilbyde jer en fantastisk lørdag med konkurrencer, hygge, stemning - og vigtigst af alt; en hel masse secondhand tøj, sko, tasker og accessories!
"Trendsales loves Fashion Flea" finder sted i Korsgadehallen på Korsgade 29 i hjertet af Nørrebro.
Så tag din veninde, søster, kollega eller mor under armen og join os til en hyggelig dag, hvor der er mulighed for at gøre en masse gode kup uanset om man er til vintage kjoler, guldsmykker, designer brands eller highstreet til en slik. Korsgadehallen bliver forvandlet til et luksus genbrugs-mekka, så det er bare om at gå på jagt blandt de mange stande!